Denne video er en forsmag på kurset. Køb adgang for at se alle lektioner og hente kursusmaterialet.

Om kurset

Udgivet d. 2024-05-17

Det skal du vide om osteoporose og knoglestyrkende medicin

1 point i Farmakologi

 -  2 anmeldelser

Dette kursus fokuserer på vigtige aspekter af den medicinske behandling ved osteoporose og risikoen for udvikling af medicininduceret osteonekrose i kæbeknoglen. Da antallet af osteoporosepatienter, der modtager knoglestyrkende behandling såsom som bisfosfonater, er stigende, er det afgørende for det tandfaglige personale at forstå og håndtere denne patientgruppe korrekt.

Der fokuseres på den medicinske behandling, især bisfosfonater som førstevalg ved behandling af osteoporose. En central del af kurset dækker risikofaktorer og udviklingen af medicininduceret osteonekrose i kæben, herunder forebyggelse og håndtering af orale infektioner. Dette er særlig relevant, da risikoen for osteonekrose øges ved blandt andet oralkirurgiske indgreb som f.eks. tandudtrækninger.

Ydermere benævnes håndteringen af osteoporosepatienter, der modtager knoglestyrkende medicin for at minimere risikoen for osteonekrose ved f.eks. omhyggelig undersøgelse og opfølgning. 

Kurset betoner, hvad tandlæger og tandplejere skal være opmærksomme på før, under og efter behandling med knoglestyrkende medicin.

Bestemte procedurer og tiltag, såsom fokussanering og et tæt samarbejde mellem det tandfaglige personale og andre sundhedsprofessionelle, håndteres omhyggeligt. Desuden fremhæves vigtigheden af at informere patienterne om medicininduceret osteonekrose og vigtigheden af at opretholde en insufficient mundhygiejne og regelmæssige tandlægebesøg.

Du vil forlade kurset med en omfattende forståelse af osteoporosepatienter, den medicinske behandling og de nødvendige skridt for at håndtere patienter i risiko for osteonekrose.

Målgruppe

Kurset henvender sig til tandlæger, tandpersonale og andre med interesse i emnet.

Lektioner

1.  Definition af osteoporose

Første lektion definerer, hvad osteoporose er, samt hvor mange der har osteoporose. 

7 minutter

2.  Præparatet bisfosfonat

Denne lektion ser nærmere på bisfosfonat som første valg ved medicinsk behandling hos osteoporosepatienter samt virkningsmekanismen. 

3 minutter

3.  Definition af osteonekrose

Denne lektion definerer, hvad osteonekrose er. Vi kommer omkring, hvordan udvikling af osteonokrose kan være en bivirkning ved knoglestyrkende behandling, og ser nærmere på det stigende antal af osteonekrosepatinter på Rigshospitalet. 

3 minutter

4.  Risikofaktor for udvikling af osteonekrose og symptomer

Denne lektion ser på, hvornår en patient er i risiko for at udvikle osteonokrose. Vi kommer omkring lokale og generelle risikofaktorer, samt hvilke symptomer diagnosen stilles ud fra. 
 

4 minutter

5.  Forebyggelse og behandling

Denne lektion gennemgår, hvad man som behandler skal være opmærksom på før, under og efter behandlingen med knoglestyrkende medicin. 

9 minutter

6.  Henvisningen og afslutning

Denne lektion handler om henvisningen af patienter. 

2 minutter

7.  Ofte stillede spørgsmål

Denne lektion besvarer en række ofte stillede spørgsmål. 

15 minutter
Ubegrænset adgang til alle kurser
Adgang til alle kommende kurser
Betaling hver år
799,00 kr. pr. måned
Bindingsperiode på 12 måneder
Køb Personligt medlemsskab (DKK 799,00)
  • Sikker betaling gennem Stripe
  • Support alle ugens dage kl. 9-16
  • Afspil på computer, telefon eller tablet

Marija Darwish

Marija Darwish

Tandplejer, tidligere tandplejerchef og forskningstandplejer

Marija er uddannet tandplejer fra Københavns Universitet og har mere end 18 års erfaring som tandplejer fra de private tandklinikker, herunder som tandplejerchef på Implantatklinik København fra 2020-2023. I løbet af de seneste år har Marija fokuseret på personaleledelse, teamudvikling, motivation, forebyggelse af udbrændthed, skabelse af et positivt arbejdsmiljø, patientkommunikation og optimering af omsætningen på tandklinikker. Marija har desuden 10 års erfaring med behandling af aggressiv parodontitis patienter fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Afdeling for Parodontologi samt 5 års erfaring med behandling af implantat patienter fra Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Afdeling for Oral Rehabilitering. Hun har også medvirket i adskillige forskningsprojekter gennem Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet i forskningsområderne for Parodontologi og Oral Rehabilitering.