1 point i Forebyggelse / Profylakse
Caries udgør et udbredt sundhedsproblem, og traditionelle metoder som daglig tandbørstning med fluorid tandpasta er vigtige, men er det tilstrækkeligt for alle? Dette kursus udforsker nye tilgange til cariesforebyggelse ved at introducere præbiotika og probiotika. Vi dykker ned i, hvordan en nyligt udviklet dansk sugetablet, beriget med præ- og probiotika, kan blive et effektivt supplement i kampen mod huller.
Gennem kurset vil du:
I denne lektion vil Camilla komme ind på, hvorfor en sugetablet mod caries er en god idé, hvordan caries opstår i dag i forhold til symbiose og dysbiose og at caries stadig er en multifaktoriel sygdom.
Denne lektion gennemgår, hvad præbiotika er, hvad probiotika er og kombinationen af disse.
I denne lektion vil Camilla gå mere i dybden med sugetabletten mod caries og det kliniske studie, der ligger bag. Vi ser nærmere på, hvilke ingredienser der er i sugetabletten, formålet med studiet og selve studiedesignet.
I denne lektion vil Camilla gennemgå resultaterne af sugetabletten mod caries - herunder baseline data, bivirkninger, hovedresultater i forhold til caries, cariesprogression, plak og gingivitis og hvilke begrænsninger, der har været ved studiet.
Denne lektion vil afslutningsvis gennemgå den kliniske relevans, tankegangen om en trefoldig forebyggelsesstrategi mod caries, fremtidige studier og en kort opsummering.
Camilla Juhl Pørksen har gennem sine mere end 10 år ved Københavns Universitet opnået titler som både tandplejer og tandlæge samt en Ph.D.-grad i 2024. I 2017 modtog Camilla den prestigefyldte KU guldmedalje, og blev dermed den første og eneste tandlæge til at opnå denne anerkendelse siden traditionens begyndelse i 1762. Camilla tiltrådte i 2024 en stilling som Clinical Research Manager hos 3Shape. Camillas Ph.D.-forskning var centreret om undersøgelsen af en nyudviklet sugetablet til forebyggelse af huller i tænderne hos børn, hvilket har resulteret i udgivelsen af flere artikler. Udover Camillas akademiske bestræbelser har hun gjort en betydelig forskel som frivillig og bestyrelsesmedlem hos Tandsundhed Uden Grænser, hvor hun har varetaget rollen som projektleder for Healthy Mouth India, og påvirket livet for 1.100 børn og deres familier. I 2023 blev Camilla anerkendt som et ungt talent, idet hun blev nomineret og udvalgt til den prestigefyldte Berlingske Talent 100-liste i specialistkategorien. Samme år modtog hun BII Life Science Innovations-prisen for sine bidrag til livsvidenskabelige innovationer.