1 point i Ledelse og klinikdrift
Sundhedsområdet er kendetegnet ved en tæt lovregulering, der rummer både juridiske og sundhedsfaglige kriterier og vurderinger. Det kan gøre det vanskeligt for en tandlæge eller tandplejer at sikre juridisk korrekt behandling og dermed at arbejde målrettet for at sikre patientens rettigheder. Dette er særligt vigtigt, hvis patienten ikke selv kan håndhæve sine rettigheder på grund af den pågældendes alder eller funktionsevne eller i de tilfælde, hvor patienten ikke har modtaget den korrekte behandling.
På kurset får du derfor en introduktion til de vigtigste juridiske begreber og regler, og disse sættes i en klinisk sammenhæng der gør, at du er klædt på til at møde patienten i den praktiske virkelighed.
Kurset har tre overordnende formål:
Denne lektion handler om information og samtykke - med særligt fokus på voksne inhabile patienter. Vi starter med at se på de vigtigste sundhedsretslige regler - herunder rettighedsregler for patienter og pårørende, samt regler som giver pligter for dig som sundhedsprofessionel. Vi kommer omkring autorisationslovens § 17 og sundhedslovens § 15 og ser nærmere på det informerede samtykke - bl.a. hvilke krav der stilles efter lovgivningen, hvem der kan give et informeret samtykke til behandling og hvem der giver samtykke, når patienten ikke selv kan.
Caroline Adolphsen er lektor ph.d, cand.jur ved det juridiske Institut på Aarhus Universitet. Caroline underviser i sundhedsretlige regler og har som forsker og underviser et mål om at skabe og formidle viden om retlige problemstillinger inden for velfærdsretten, særligt med henblik på børneret. Hendes passion er at sikre, at faggrupper på sundhedsområdet og det sociale område, kender deres retlige grundlag således, at børn og forældre får deres rettigheder og ikke mindst retssikkerhed iagttaget.